Fra vugge til grav

Fødsel
Forældre skal kun anmelde fødsel, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen.
I det tilfælde skal anmeldelsen være kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter fødslen. 
Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet registreret ved at aflevere eller sende en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret, så den er kirkekontoret i hænde senest 14 dage efter barnets fødsel.

Navngivning
Barnet kan navngives enten ved dåb eller ved udstedelse af navneattest til forældrene. Navngivningen sker ved henvendelse til kirkekontoret og barnet skal navngives senest 6 mdr. efter fødslen.
Kirkekontoret sender oplysning om fødsel og navngivning til Folkeregistret/ CPR.

Navneændring
På kirkekontoret kan man få oplysning om mulighed for navneændring.
Navneændringer i forbindelse med vielse og hvor der er navnesammenfald er gratis.
Gebyr for øvrige navneændringer er kr. 490,- som skal betales inden sagsbehandlingen.

Dåb
Dåbshandling aftales med sognepræst Claus Oldenburg i hans træffetid tirs – fredag
12-13 på telefon: 33 13 24 12.
Barnet kan godt blive døbt, selvom det allerede er navngivet.

Konfirmation
Der kan ske indtegning til konfirmandforberedelsen til kirkens kontor. De kommende konfirmander og deres forældre inviteres til orienteringsmøde torsdag 8. sept. kl. 19. Vi mødes foran kirkens hovedindgang. Undervisningen begynder torsdag 15. september kl. 16-17, finder sted i menighedshusets sal og følger alle ’skoleuger’ frem til konfirmationen, som er fastsat til Mariæ Bebudelsesdag, søndag 2. april 2017 kl. 10.

Vielse
Vielse aftales med sognepræst Claus Oldenburg i hans træffetid tirsdag – fredag kl. 12-13 på telefon: 33 13 24 12.

Inden vielsen skal parret have en prøvelsesattest, der udstedes hos Borgerservice i en af parternes bopælskommune. Hent praktisk vejledning vedr. vielse i kirken her.

Dødsfald
Ved ønske om bisættelse eller begravelse i Garnisons Kirke rettes henvendelse til sognepræst
Claus Oldenburg i hans træffetid tirsdag – fredag kl. 12-13 på telefon: 33 13 24 12.

Hvordan man bliver medlem af folkekirken
Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. En person, der bliver døbt i folkekirken, bliver samtidig medlem af den. Det gælder uanset om den, der bliver døbt, er et spædbarn, et større barn eller en voksen.
Langt de fleste af folkekirkens medlemmer er blevet medlem ved at blive døbt i den. Det er imidlertid også muligt at blive medlem af folkekirken, hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund.
Man kan blive medlem af folkekirken på følgende måder:
En person, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet end folkekirken, kan blive medlem af folkekirken ved at slutte sig til en af folkekirkens menigheder. Man bliver registreret i kirkebogen og i CPR som medlem af folkekirken ved at henvende sig til den sognepræsten i det sogn, hvor man bor.

Udmeldelse af folkekirken
Et medlem af folkekirken kan melde sig ud.
For børn og unge under 18 år er det den person, som har forældremyndigheden, der træffer beslutning om udmeldelse af folkekirken. En person, der er fyldt 15 år, skal dog selv give sit samtykke til at blive meldt ud.
Når man er meldt ud af folkekirken, har man ikke samme ret til kirkelig betjening som folkekirkens medlemmer. For at blive viet i folkekirken, skal mindst den ene være medlem af denne. Ligeledes kan man normalt kun blive begravet med bistand af en præst i folkekirken, hvis man er medlem af den, når man dør. Ved de fleste kirkegårde er taksterne for gravsteder m.v. i øvrigt højere for personer, der ikke var medlemmer af folkekirken, end de er for medlemmer.  
Når man ikke er medlem af folkekirken, skal man ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, og der alligevel på papirer fra skattevæsenet står, at man skal betale kirkeskat, skal man henvende sig til skattemyndighederne for at få fejlen rettet.
Man kan ikke være medlem af folkekirken og et andet trossamfund på samme tid. Hvis man slutter sig til et andet trossamfund, bliver man dog ikke automatisk registreret som udtrådt af folkekirken. Man skal selv give besked til sognepræsten i folkekirken, for at det kan blive  registreret i CPR.

Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn,
hvor man bor.

Udmeldelse kan også ske ved, at man personligt møder op hos sognepræsten eller på kirkekontoret.

Når man melder sig ud, bliver det registreret i CPR.
Man får en bekræftelse i form af en ny dåbsattest,  hvorpå udmeldelsesdatoen er påført.
Fortryder man senere at have meldt sig ud, kan man efter anmodning derom genoptages som medlem af folkekirken af en præst i folkekirken, under forudsætning af at præsten efter en personlig samtale skønner, at anmodningen er udtryk for en alvorlig beslutning om igen at høre til folkekirken.

Sognebåndsløsning

Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til.

Hvis man ønsker at løse sognebånd, skal man henvende sig til den præst, man ønsker at slutte sig til. Anmodningen om at blive sognebåndsløser skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal man også give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.

En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt, og den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen.

Da sognebåndsløsning først og fremmest er tænkt som en mulighed for, at man kan slutte sig til en præst, hvis teologiske holdninger man sympatiserer med, er det ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at man godt kan lide den kirke eller det sogn, hvor præsten er ansat.
Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, man har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.