Gravplads

Kirkepladsen er resterne af den tidligere anselige Garnisons Kirkegård, som i 1711 havde sin største udstrækning, da den strakte sig som en kile bag ejendommene i Store Strandstræde og Bredgade helt ned til Kongens Nytorv. Kirkegårdens areal mindskedes i løbet af en kort årrække, idet kirken solgte en del af jorden fra til de omkringliggende ejendomme. I slutningen af 1700-tallet var kirkegården blevet så lille, at Generalitetet besluttede, at den skulle nedlægges, men først i 1851 fandt den sidste begravelse sted, efter at Forordningen af 13. April havde forbudt begravelser i den indre by. En af de sidste som blev begravet var Emma Hartmann, Hartmanns hustru som døde i marts samme år.

Efter kirkegårdens nedlæggelse skete der til stadighed forandringer på kirkepladsen, først blev kirkegårdsmuren revet ned og et moderne jerngitter blev opsat, således at kirken og dens omgivelser blev synlige fra den nyanlagte promenade på Skt. Annæ Plads. I begyndelsen af 1900-tallet blev der stadigvæk solgt jord fra til naboejendommene, først til opførelsen af Hallandshus i Store Strandstræde i 1907 og sidst i 1929 da ejendommen mod Bredgade købte et stykke af den vestligste del af pladsen, og kirkepladsen fik sit nuværende omfang.

Bygningerne i den sydvestlige del af pladsen er opført i slutningen af 1800-tallet, først ligkapellet i 1885 og 10 år senere menighedshuset, begge efter tegninger af arkitekt Ludvig Knudsen og revideret af Den kongelige Bygningsinspektør Johan Daniel Herholdt. Præsteboligen blev opført i 1925 øst for kirkens kor efter tegninger af Kr. Varming. I 1970’erne blev menighedsbørnehaven taget i brug, og senest er der opført en toiletbygning ved ligkapellet.

Den nordlige del af kirkepladsen er en plæne hvorpå der er bevaret flere gravminder. Hovedparten vidner om kirkens tilknytning til militæret, andre over personer som har haft embede ved kirken. Som eksempel herpå kan nævnes gravstenen over J.P.E. Hartmann, og som ved dispensation blev begravet ved sin hustrus side i 1900.

På kirkens nordmur findes flere mindesmærker over kunstnere bl.a. over maleren C.W. Eckersberg, som indtil sin død i 1853 var professor ved Kunstakademiet på Charlottenborg, der dengang lå i Garnisons Kirkes sogn. Det var derfor naturligt, at mindesmærket som er skænket af Kunstforeningen i København og udført af billedhuggeren Jens Adolph Jerichau blev opsat på kirkepladsen.

I dag fremstår kirkepladsen som et lille velordnet rum omkring Garnisons Kirke, de mange bygninger er placeret på den søndre side, medens den nordre del er fyldt med monumenter som vidner om pladsens oprindelige funktion som kirkegård.