1. december 2020

kl. 14.00

Salmer i den søde juletid

Der er ingen tid, hvor så mange synger så meget som i juletiden. Både i kirke og hjem. Julens salmer er os kære, og samler os på tværs af generationer. Kom og hør om nogle af julens salmer og syng med. Det er biskop em. Erik Norman Svendsen, der fortæller om både kendte og mindre kendte julesalmer og synger for med organist Hans Westenholz ved flyglet.