Hanne Sindbæk fortæller om sin bog ”August og Marie Dansk videnskabs
glemte stjerner”.
Da August og Marie Krogh gik i land fra Amerikadamperen, Hellig Olav, den
12. december 1922, havde de noget i kufferten, der skulle ændre Danmarkshistorien. Det var opskriften på insulin og
eneretten til at producere den i Skandinavien. Det blev starten på landets
mest værdifulde virksomhed, og det blev starten på et nyt liv, ja garantien for et liv
overhovedet, for tusindvis af mennesker med diabetes.
Men August og Marie Krogh var meget mere end det.
Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, og det er en
fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets
tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til
sandheden er livets hovedhjørnesten.