5. oktober 2021

kl. 14.00

Udlandsdanskernes brug af deres kirke er unik og kræver en høj og åben kirkedør. Ved Udlandsprovst Selma Ravn

I 6 år var jeg præst i Frederikskirken i Paris, en dansk oase et stenkast fra Triumfbuen, bag Danmarkshuset på Champ Élysées. Den danske Kirke i Paris er én af mange danske kirker i verden, hvor det danske er fortegn for både kirke- og kulturliv. Det handler om genkendelighed, om hjertesprog og samværskultur, om at mærke hvem man er i samtale med den anden, der nu er ens dagligdag. Min tid i Paris var ofte urolig, fuld af mening og rig på oplevelser. Kom og hør om at være dansk i det fremmede, om terror, gule veste og Corona, om frivillighed og overlevelse.